”Det kan være svært at bede om hjælp”

Autoriseret Psykolog Katja Kann Mohr / Neuropsykolog Specialist i Psykoterapi og Klinisk Psykologi

Det kan være svært at bede om hjælp, men nogle gange er den hjælp vi får fra vores nærmeste ikke tilstrækkeligt. Her vælger mange at tale med en psykolog. Fordelen er at psykologen forholder sig upartisk og har erfaring/ekspertise i forhold til psykologiske problemstillinger. Som psykolog arbejder jeg med mennesker der oplever udfordringer i forhold til deres professionelle virke samt mennesker der har udfordringer i deres private liv.


Terapi

Voksne, unge, børn og par.


Supervision

Individuelt/gruppe for fagpersonale og psykologer


Psykologiske undersøgelser

For kommuner og private af børn, unge og voksne.

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet Cand.psych fra Københavns Universitet og er både autoriseret og Specialist i Psykoterapi for Voksne. Siden 2018 har jeg været i gang med at uddanne mig til Specialist i Neuropsykologi og modtager løbende supervision.

Psykologerfaring:
– Ansættelse i en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: Psykologiske undersøgelser af børn og unge, rådgivning og sparring til forældre/familier samt fagpersonale.
– Været tilknyttet Forebyggelsesfondens nationale projekt TTA; Tilbage Til Arbejdsmarkedet. Klientgruppe: Langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer.
– Underviser/Formidler på Socialrådgiver uddannelsen i Odense.
– Fuldtidspraksis siden 2016 med primært samtaleterapi med voksne, unge og børn samt psykologiske/neuropsykologiske undersøgelser af primært voksne. Gruppe- og individuel supervision af psykologer og andre faggrupper. Rådgivning til forældre.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening.


Terapi

Formålet med terapien er, at mindske problemernes indflydelse på vores liv, så vi kan leve mere frit og mere i overensstemmelse med vores værdier. Terapien har fokus på det der forhindrer os i at leve som vi gerne vil, og på samme tid have fokus på hvad det er vi foretrækker.

Nogle af de behandlingsområder som jeg især har erfaring med er:

  • Stress/forebyggelse af stress
  • Angsttilstande – herunder: OCD, Generaliseret Angst, Social Angst og Fobier
  • Sorg og tab
  • Depressive lidelser
  • ADHD
  • Uhelbredelig sygdom
  • Spiseforstyrrelser
  • Lavt selvværd
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Problemer i parforholdet, familier og arbejdsrelationer
  • Trivselsproblemer hos børn og unge
  • Udfordringer i ungdoms- studielivet (Eksamensangst)
  • Jeg arbejder i overensstemmelse med reglerne for nordiske psykologer og er underlagt reglerne om tavshedspligt.

    Psykologiske undersøgelser

    Jeg tilbyder forskellige former for psykologiske og neuropsykologiske undersøgelser af børn, unge og voksne. Den enkelte psykologiske undersøgelse tager afsæt i de tilsendte sagsakter og indledes altid med et grundigt psykologisk interview. Herefter udføres en række forskellige psykologiske tests.
    Slutproduktet er en psykologisk rapport, i hvilken der på baggrund af interview og testresultater fremkommer en vurdering af pågældendes kognitive- og generelle funktionsniveau. Eventuelle skånehensyn beskrives og der peges på relevante behandlingstiltag I forhold til den beskrevne problematik. Undersøgelsens formål, form og pris aftales individuelt med den myndighed som bestiller undersøgelsen.

    Priser

    Psykologiske undersøgelser: Prisen afhænger af undersøgelsens omfang og problemstilling. Jeg kan bookes til en undersøgelse igennem Mediconnect eller I kan Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

    Samtaler/supervision: Betaling foregår ved Mobile Pay eller kontant.
    Du kan evt. få dækket dine samtaler af dit arbejdes, dit forsikrings- eller pensionsselskabs sundhedsforsikring. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, så er det muligt at få refundret noget af prisen pr. samtale. Jeg har ikke ydernummer og kan derfor ikke tage imod henvisninger fra lægen via sygesikringen.

    Afbud: Afbud accepteres senest et døgn inden aftalt tid. Ved udeblivelse betales fuld honorar.

    Individuelle samtaler

    Individuel samtale af 50 min. Pris: 1200 kr.

    Par samtaler

    Par samtale af 60 min. Pris: 1600 kr.

    Supervision

    Supervision af psykologer med henblik på autorisation af 55 min. Pris: 1500 kr.

    Kontakt

    Psykologpraksis ved Aut. Psykolog Katja Kann Mohr
    Gl. Lyngvej 2, 4600 Køge Sunpark (terapi/supervision/undersøgelser)

    Ahornvej 5, 2690 Karlslunde (terapi/undersøgelser)

    Vestensborg Allé 4, 4800 Nykøbing Falster (kun psykologiske undersøgelser)

    Email: kat.psyk@gmail.com
    Tlf: 30304517
    CVR 25117069

    Ring eller skriv til mig på ovenstående kontaktmuligheder.

    LINKS & Samarbejdspartnere

    Hvis du ønsker mere information, er der links til forskellige hjemmesider der kan være relevante for dig:
    Fællesorganisationen for OCD-foreningen, Depressionsforeningen og Angstforeningen.
    ADHD-Foreningen
    Stressforeningen
    Dansk Psykologforening
    Tidligere samarbejdspartnere:
     DambyHahn   Fyns største psykologvirksomhed, Odense-, Kerteminde-, Søndersø-, Nordfyn- & Slagelse Kommuner
    Nuværende samarbejdspartnere: Faxe-, Guldborgsund-, Lolland-, Næstved-, Stevns-, Vordingborg-, Greve-, Solrød- og Køge Kommuner. Falck Healthcare, Prima Care & HR-Care.